Gå til hovedindhold

God Skoleledelse

God skoleledelse er afgørende for at kunne skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring og trivsel på vores folkeskoler.

Indhold

    Skolens interessenter er mange og fælles for dem er, at de alle efterspørger en definition af hvad god skoleledelse er. Forældre, medarbejdere og lederne selv har brug for tydeliggørelse samt fælles forståelse af, hvad god skoleledelse indbefatter, herunder hvordan skoleledelserne skal navigere og agere i henhold til den kompleksitet, som god skoleledelse er forbundet med.

    Frederiksberg Kommunes skoleledelser har derfor udarbejdet et fælles og forpligtende ledelsesgrundlag, God skoleledelse, for alle vores folkeskoler i Frederiksberg Kommune. Foruden skoleledelserne, har også forældre- og medarbejderrepræsentanter været inddraget i processen og med henblik på kvalificering. Formålet med ledelsesgrundlaget er at skabe en tydelig retning og ambition for god skoleledelse. 

    Definitionen af god skoleledelse skal være understøttende til at forstå og håndtere kompleksiteten i de mange forskelligartede opgaver som skoleledelserne kontinuerligt arbejder med. God skoleledelse skal være fremmende for udviklingen både i det enkelte ledelsesteam og på tværs af det fælles skolevæsen. God skoleledelse skal tydeliggøre, hvad elever, forældre, medarbejdere, ledere og andre interessenter omkring skolen, kan forvente af skoleledelserne.

    God skoleledelse bygger både på Frederiksberg Kommunes overordnede ledelsesgrundlag samt skoleområdets vision ”Fremtidens Skole 2030”. God skoleledelse tager dermed afsæt i de syv børneløfter, hvor visionen er at sikre, at alle børn og unge får en god skolegang med høj trivsel og læring. Folkeskolerne på Frederiksberg har en ambition om at udvikle en praksis, der sikrer skoler, der kan mere for flere. God skoleledelse er derfor uddybet i seks temaer, og for hvert tema er der defineret tre pejlemærker, som sætter retning for skoleledelserne på Frederiksberg.