Brugerrejse - Freja 8.C

Freja glæder sig til matematik i dag. På tavlen er der et stort billede af en skov – og midt i skoven står der skrevet: “Hvor mange ulve kan naturen bære?” (S) Freja når straks at tænke: Hvad betyder det egentlig, at noget kan “bære” noget? Kan man sætte tal på det? Og hvad afhænger det mon af? “Det her ligner ikke helt almindelig matematik,” tænker hun og smiler lidt for sig selv. Hun kan godt lide, når undervisningen handler om noget virkeligt, og hun har altid været fascineret af dyr og natur. Tanken om, at matematik kan hjælpe med at forstå, hvordan naturen hænger sammen, gør hende nysgerrig. Da Frederikke siger, at de skal bruge funktioner til at undersøge naturens grænser, læner Freja sig frem på stolen. Hvad er det egentlig, en funktion kan vise? “Okay – det her bliver spændende,” tænker hun (STEM). 

Klassen får at vide, at de skal undersøge sammenhængen mellem areal, mængden af byttedyr og antallet af ulve i et område (S). Freja tænker: Hvilken af disse størrelser kan ændre sig? Og hvilken afhænger af de andre? Freja arbejder sammen med Anton og Selma. De får udleveret data fra et naturforvaltningsprojekt og åbner det i et regneark (T). Hvordan kan rå tal blive til noget, man kan se og forstå? De begynder at plotte areal på den ene akse og antal ulve på den anden (M). Da grafen dukker op, kan Freja se, at sammenhængen ikke bare er tilfældig. Hvorfor stiger grafen først – og flader så ud? 

“Det ser ud som om, der er en grænse,” siger hun. Frederikke forklarer, at det kaldes bæreevne – naturen kan kun understøtte et vist antal dyr (S). Hvordan kan en grænse se ud matematisk på en graf? Freja forstår pludselig, at matematikken hjælper med at vise noget, biologer har vidst længe (S + M). Kan matematik bruges til at forklare fænomener, vi allerede kender fra naturen? 

Gruppen arbejder videre med at finde en funktion, der beskriver sammenhængen mellem områdets størrelse og antal ulve (M). Når de ændrer tallene i formlen, kan de se, hvordan det påvirker grafen og den maksimale bestand (M). Hvilken betydning har parametrene i funktionen? Og hvordan hænger de sammen med virkeligheden? Anton nævner, at det minder om, hvordan man designer noget, så det ikke bryder sammen – ligesom broer, der kun kan bære en vis vægt (E). 

Freja synes, det giver god mening: Naturen er også et system med grænser (S). Næste opgave er at bruge funktionen til at tage stilling til et konkret problem: Hvad sker der, hvis der udsættes flere ulve i området? (E) Kan grafen forudsige konsekvenserne? Hvad sker der, når man bevæger sig uden for modellens gyldige område? Freja og gruppen bruger deres model til at forudsige konsekvenserne (M) og diskuterer, hvad der kan ske med både ulve, byttedyr og området som helhed (S + E). Hvornår giver en matematisk model gode svar – og hvornår gør den ikke? Til sidst præsenterer Freja gruppens arbejde. Hun forklarer deres graf, viser funktionen og fortæller, hvordan den kan bruges til at træffe beslutninger om naturforvaltning (M + E). 

På vej ud af timen tænker Freja, at matematik ikke bare handler om tal, men om at forstå balancen i naturen (S) og hjælpe mennesker med at passe bedre på den (STEM). Det føles vigtigt – og faktisk ret spændende.