Brugerrejse - Malik 7.A
Et biogasanlæg
Malik skal snart ind til time. Han kan godt mærke han er lidt spændt. Han ved de skal lave noget der lyder ret ulækkert – men også lidt spændende og anderledes. For kan man virkelig lave energi ud af madrester og hønsemøg? Der er noget med hvordan et rigtigt biogasanlæg fungerer, men hvorfor skal man egentlig bruge affald og det der ulækre hønsemøg? Men han synes det bliver fedt at skulle afprøve det som Morten har kaldt et rigtigt ingeniørprojekt, hvor de skal bygge noget, der forhåbentlig virker.
Malik, Filippa og Milo samler materialerne. Der er stor blå dunk, nogle slanger, en sprøjte, et glasrør, nogle klemmer og nogle gamle håndklæder. Og så skal de også have de der briller på. De kigger på tegningen og forsøger at bygge det, samtidig med at Malik tænker over, hvor meget affald og hønsemøg der skal i dunken. Milo går meget op i hvordan de her slanger, sprøjten og glasrøret skal sættes sammen. De snakker meget om, at det skal være helt tæt, mens Malik prøver at pakke dunken godt ind i de gamle håndklæder for at isolere dunken, eller så at varmen ikke forsvinder. Han har en idé om, at det er vigtigt for at bakterierne kan gøre deres arbejde. Heldigvis er det Filippa og Milo der begynder at blande affald og gødning. Det føles lidt som at de er ved at bygge en rigtig bruttotype på noget. Desværre falder slangen nemt af, så det skal de lige have udviklet lidt på.
Ugen efter skal de så kigge på det igen. De skal ”observere og notere” som Morten siger. Puh, det bliver ulækkert, men også spændende om det bobler, om det er blevet varmt, om det lugter og om der er udviklet rigtig gas. De skal nok have briller og næseklemme på, for det er noget med at de skal åbne for klemmen på slangen, og så skal de holde en tændstik op foran glasrøret. Malik håber at deres model vil ende med at give en blå flamme, for så har de faktisk selv produceret energi, og måske kan det faktisk være med til at løse et rigtigt problem i samfundet. Altså at vi faktisk kan bruge alt muligt affald til at producere grøn energi. Det synes Malik kunne være ret fedt!