Danskvejledere
Netværk for Danskvejledere - rammer, faglig kompetenceprofil og opgaver.
Netværk for danskvejledere skaber rammerne for, at skolernes danskvejledere kan mødes i et faglig fællesskab, hvor vidensdeling, faglig sparring og oplæg understøtter danskvejledernes opgaveløsning.
Teamer vælges ud fra aktualitet og de behov deltagerne formulerer.
Netværksmøder for 2026-27
| Dato | Tid | Sted | |
|---|---|---|---|
Mandag d. 26.10. 2026 |
Kl. 14.15 -16.15 |
Rådhuset, 4. sal, lokale 4.110 |
|
Onsdag d. 20.01. 2027 |
Kl. 14.15 -16.15 |
Rådhuset, 4. sal, lokale 4.054-56 |
|
Torsdag d. 13.05. 2027 |
Kl. 14.15 -16.15 |
Rådhuset, 4. sal, lokale 4.054-56 |
Danskvejlederen
Faglig kompetenceprofil: Danskvejledere har udover almenpædagogiske vejlederkompetencer erhvervet sig formelle kompetencer på diplomniveau inden for nedenstående områder:
- Tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af både almen og supplerende undervisning på danskfagsområdet
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af specifikke undervisningsforløb ift. udvikling af elevens sprog og skriftsproglige færdigheder og kompetencer samt evaluering af disse
Opgaver: Danskvejlederen tilrettelægger i samråd med skolens ledelse sine arbejdsopgaver og samarbejde med skolens øvrige vejledere. Opgaverne omfatter som minimum:
- Kollegial vejledning vedr. planlægning og gennemførelse af almene såvel som supplerende undervisningstiltag, herunder valg af materiale og metode samt tilrettelæggelse og gennemførelse af evaluering af elevens faglige udvikling
- Rådgivning til skoleledelse vedr. almene såvel som supplerende undervisningstiltag samt tilrettelæggelse og gennemførelse af evaluering af undervisning og elevernes faglige udvikling
- Kollegial vejledning vedr. test og prøver samt opfølgende analyse og indsatser
- Rådgivning til skoleledelse vedr. test og prøver mhp. opfølgende analyse og indsatser
- Deltagelse i PLC-forum
- Deltagelse i fælles kommunalt netværk
Ud over specifikke kompetencer vedrørende det enkelte fagområde forudsættes, at alle vejledere har almenpædagogiske vejledningskompetencer til at:
- Observere undervisning og facilitere efterfølgende faglig refleksion
- Facilitere aktionslæring som praksisnær undersøgelses- og udviklingsmetode
- Deltage i undervisningspraksis baseret på et formaliseret samarbejde mellem vejleder og almenlærer
Pædagogiske ledere i netværket:
Nicolaj Fessel
Pædagogisk It-konsulent