Om omstillingsprojektet
Omstillingsprojektet dækker over en række udviklingsprojekter, som tilsammen skal sikre et mere inkluderende almenmiljø på Frederiksberg.
En analyse af specialområdet førte i 2021 til at Undervisningsudvalget godkendte en overordnet proces- og tidsplan for en række delprojekter under samme specialundervisningsanalyse, som vi nu kalder 'omstilling af specialundervisningsområdet' - eller blot omstillingsprojektet. Kommunalbestyrelsen har derefter på møde i august 2021 godkendt en model for mellemformsgrupper på specialundervisningsområdet på Frederiksberg, med opstart i skoleåret 2023/24 på de første skoler.
Omstillingsprojektet forløber i 2021-2025 og indbefatter en række af udviklingsprojekter, som tilsammen skal sikre et mere inkluderende almenmiljø på Frederiksberg. En mere bæredygtig inklusion.
Alle skoler arbejder med dele af elementerne fra omstillingsprojektet fra skoleår 2022-2023.
De 7 delprojekter kan ses i denne model
Her kan du kort læse lidt om de 7 delprojekter:
1) Beskrivelse af nye mellemformsgrupper på almenskolerne og udrulningen af disse fra 2023/2024 og årene fremefter.
2) Beskrivelse af rammer og organisering af nyt praksisfagligt samarbejds- og videncenter som skal støtte skolernes inklusionsarbejde samt etableringen af mellemformsgrupper.
3) Beskrivelse og afvikling af et kompetenceløft på hele almenområdet samt på specialområdet rettet mod ledelse og vejledere samt PLC.
4) Beskrivelse af nye visitationsprocesser på skole-visitationen. Herunder en ensretning af de skabeloner, der arbejdes ud fra
5) Beskrivelse af nye økonomimodeller på specialundervisningsområdet
6) Beskrivelse af skolernes forebyggelsesarbejde og tidlige indsatser. Herunder en ensretning af de skabeloner, der arbejdes ud fra.
7) Beskrivelse af en fælles praksis og ensartet dataregistrering på specialområdet
Formålet med omstillingsprojektet er at bidrage til, at flere elever kan rummes i almenområdet. Herudover skal omstillingsprojektet ses i sammenhæng med arbejdet med politikken Fremtidens Skole 2030, herunder særligt i forhold til fokusområdet Børn i udfordringer.
Læs eventuelt mere om fremtidens Skole 2030 og børneløfterne her.
Læs også om vores fælles redskaber som trivselslineal og indsatstrappe som alle skoler skal anvende i deres arbejde omkring børn i udfordringer fra 2022 og fremefter.
Tidsplanen for omstillingsprojektet:
Tre skoler arbejder med at starte mellemformsgrupper op i skoleår 2023-2024. Det drejer sig om Ny Hollænderskolen, Skolen ved Bülowsvej, og Skolen på la Cours Vej.
Flere skoler kommer til frem mod 2025 ift at oprette mellemformsgrupper.
Kompetenceløftet starter i efteråret 2022 og kører i årene herefter.