It- og mediedidaktiske vejledere
Netværk for It- og mediedidaktiske vejledere - rammer, faglig kompetenceprofil og opgaver.
Netværk for It- og mediedidaktiske vejledere
Netværk for It- og mediedidaktiske vejledere skaber rammerne for, at skolernes It- og mediedidaktiske vejledere kan mødes i et faglig fællesskab, hvor vidensdeling, faglig sparring og faglige oplæg understøtter vejledernes opgaveløsning - og på at implementere kommunale strategier og indsatser.
Temaer vælges ud fra aktualitet og de behov deltagerne formulerer. For tiden er der en del fokus på sparring og udvikling af faglokaler til Teknologiforståelse. Opblomstring og afprøvning af lokale Makerspaces, og hvad teknologiforståelses-didaktik kan gøre for deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Netværksmøder for 2026-27
| Dato | Tid | Sted | |
|---|---|---|---|
Onsdag d. 30.09. 26 |
14.15 -16.15 |
Søndermarkskolen |
|
Mandag d. 30.11. 26 |
14.15 – 16.15 |
Skolen på Nyelandsvej (Nyelandsvej) |
|
Torsdag d. 11.02. 27 |
14.15 – 16.15 |
Skolen ved Bülowsvej |
|
Mandag d. 05.04. 27 |
14.15 – 16.15 |
Skolen ved Søerne, Niels Ebbesens Vej |
It- og mediedidaktisk vejleder
Faglig kompetenceprofil: It- og medievejlederen har udover almenpædagogiske vejlederkompetencer erhvervet sig formelle kompetencer inden for nedenstående områder:
- It- og mediepædagogik i relation til læring, trivsel og dannelse
- Gennemførelse og evaluering af undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, hvor digitale og/eller analoge læringsressourcer indgår
- Mediepædagogiske læreprocesser, der fremmer kreative og innovative kompetencer
Opgaver: Vejlederen for it og medier tilrettelægger i samråd med skolens ledelse sine arbejdsopgaver og samarbejde med skolens øvrige vejledere. Opgaverne omfatter som minimum:
- Kollegial vejledning vedr. planlægning og gennemførelse af almen såvel som supplerende undervisningstiltag med henblik på valg af læremidler og digitale læringsressourcer
- Rådgivning til skoleledelse for så vidt angår prioritering og organisering af analoge og digitale læringsressourcer og udviklingstiltag på skoleniveau
- I samarbejde med skolens ledelse udarbejde lokale planer for hvordan der arbejdes systematisk med udvikling af it-didaktik
- Understøtte, inspirere og vejlede det pædagogiske personale, så de opnår nødvendige kompetencer for at arbejde med digitale medier, digitale teknologier og digitale arbejdsprocesser
- Samarbejde om de tekniske problemstillinger med skolen It-supporter (It-skolebetjent)
- Deltagelse i PLC-forum
- Deltagelse i fælles kommunalt netværk
Ud over specifikke kompetencer vedrørende det enkelte fagområde forudsættes, at alle vejledere har almenpædagogiske vejledningskompetencer til at
- observere undervisning og facilitere efterfølgende faglig refleksion
- facilitere aktionslæring som praksisnær undersøgelses- og udviklingsmetode
- deltage i undervisningspraksis baseret på et formaliseret samarbejde mellem vejleder og almenlærer
Pædagogiske ledere i netværket
Mads Wachmann (Skolen på Grundtvigsvej) og Tine Friis Jakobsen (Skolen ved Søerne)
Nicolaj Fessel
Pædagogisk It-konsulent