Gå til hovedindhold

Matematik-Strategi

Overodnet om matematik-strategien og dens opbygning.

Indhold

    Skolefaget matematik er i flere henseender et særligt fag i folkeskolen. Det er det næststørste fag, og det tilhører den lille gruppe af gennemgående fag; dvs. at det findes på alle klassetrin i skolen.

    Faget er også særligt i den forstand, at det mere tydeligt end de fleste andre fag rummer to sider:

    det afspejler et specialiseret vidensfelt, og det er et videnskabsfag med sin egen logik og med et abstrakt begrebssystem
    det giver færdigheder, der er vigtige redskaber i hverdagen og i den praktiske virkelighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i det forhold, at alle andre fag rummer matematiske elementer. Dette indebærer, at matematikkompetencer på flere måder har samme grundlæggende og basale karakter som kompetencerne i læsning.
    Begge sider af faget er væsentlige, både set ud fra den enkelte elevs perspektiv og ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

    Kompetencer i matematik er væsentlige både i forhold til et videre uddannelses- og erhvervsperspektiv og i forhold til andre fag i selve skolen. Frederiksberg Kommune har derfor som mål, at det generelle kompetenceniveau hos eleverne i folkeskolen skal hæves, og formålet med denne strategi er at anvise vejen hertil.

    matematikstrategi_billede