Frederiksberg havde en talstærk deltagelse på Big Bang Naturfagskonferencen i 2024
Big Bang 2024 gav et stort fagligt boost og byggede bro på tværs af skolerne på Frederiksberg. Mere end 50 medarbejdere på tværs af skoler og forvaltning deltog i 2024 på Big Bang konferencen.
Big Bang 2024 gav et stort fagligt boost og byggede bro på tværs af skolerne på Frederiksberg
Mere end 50 medarbejdere på tværs af skoler og forvaltning deltog i 2024 på Big Bang konferencen. På Frederiksberg har vi STEM som et blandt flere politiske fokusområder. Og i sommeren 2023 besluttede skolelederne på Frederiksberg at de i 2024 ville prioritere at sende medarbejdere afsted.
Der er flere tusinde afsted på Big Bang. Et væld af workshops og foredrag og et stort udstillingsområde der favner hele bredden i STEM fagene.
Ved fyraftenstid på den første dag, samledes alle ansatte fra Frederiksberg til en kort speeddating. Vi fik snakket sammen på kryds og tværs af skolerne og fik således bygget lidt bro, som vi kan udnytte når vi kommer retur til hverdagen på vore skoler. Til middagen havde kvikke frontløbere sikret sig to fulde borde så vi også kunne nyde middagen i fællesskab.
Med den dugfriske naturfagsstrategi og prioriteringen af et kompetenceløft indenfor teknologioforståelse skal vi nok få sat fokus på STEM fagene i de kommende skoleår.
Nedenfor kan du se lidt billeder fra årets Big Bang arrangement.
Om Big Bang
Big Bang er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Big Bang er for alle naturfaglige lærere på både grundskoler og ungdomsuddannelser, lærerstuderende, undervisere på læreruddannelsen, forskere inden for det naturvidenskabelige felt, naturfagsdidaktikere og naturvejledere mm. Big Bang-konferencen afholdes hvert år i marts måned i Odense Congress Center.
Læs mere om Big Bang 2024 her
Gå til Bigbangkonferencen.dk
Morten Frouvne Vincentz
Specialkonsulent
Telefon: 3821 0195
E-mail: movi07@frederiksberg.dk