Uddannelse og job (virksomhedsbesøg for 4. og 7. klasse)
Uddannelse og job er et obligatorisk emne i Folkeskolen for alle børn og unge
Uddannelse og Job i Frederiksberg Kommune
I Frederiksberg Kommune er der fokus på at styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder for at give eleverne et godt indblik i job- og uddannelsesmuligheder.
Alle elever i 4. og 7. klasse deltager i skole-virksomhedssamarbejder, hvor de lærer om virksomheders produktion og jobmuligheder. Samtidig får de indsigt i, hvordan skolens fag anvendes i erhvervslivet til gavn for samfundet.
Skoler kan selv vælge en virksomhed eller bruge forløb fra DA Åben Virksomhed. Disse forløb består af tre dele:
- Faglig forberedelse på skolen
- Besøg på en virksomhed
- Faglig efterbearbejdning
Til forløbene er der udviklet undervisningsmateriale, der opfylder de faglige mål for 4. og 7. klasse.
DA Åben Virksomhed tilbyder en bred vifte af virksomheder, som skolerne kan vælge imellem. Se alle tilbud på www.aabenvirksomhed.dk, hvor der også findes information om tidsforbrug, fag og lektionsplaner.
Vælg det materiale, der passer jer bedst, og DA Åben Virksomhed finder en relevant virksomhed tæt på skolen.
Find info om hvordan I tilmelder jer under vedhæftninger nedenfor.