Gå til hovedindhold

De SkOLympiske Lege (6. klasse)

Glæd jer til årets idrætslige højdepunkt: Frederiksbergs fælles idrætsdag for alle 6. klasser.

Indhold

    De SkOLympiske Lege 2026/2027 for alle 6. klasser

    På dagen skal alle 6. klasser dyste mod hinanden i en lang række spændende og udfordrende discipliner. Eleverne møder de lokale idrætsforeninger, Ungdomsskolen og Tre Falke Skolens store elever, der vil hjælpe eleverne rundt på banen og notere resultater fra kampene. Hver klasse kæmper sammen om at hente så mange point ind på dagen som muligt.

    Den klasse der får samlet flest point i løbet af dagen, vinder den ærefulde titel ”SkOLympiske mestre 2026/2027” og en flot vandrepokal.

    Den klasse der formår, at udvise særlig god fairplay opførelse under legene, vinder den eftertragtede "Fairplay pris 2026/2027" og en flot fairplay bamse. 

    "De SkOLympiske lege" afholdes fredag d. 16. april 2027 på Frederiksberg Stadion

     

    Film af Cornelius Rone Larsen (Klub Norden), som hurtigt sammenfatter De SkOLympiske Lege 2024.

    Traditionen tro, vil der blive afholdt et informationsmøde for alle skoler inden afholdelse af De SkOLympiske Lege. Alle skoler er her forpligtet til at deltage med min. en idrætslærer fra 6. årgang. Den deltagende idrætslærer er forpligtet til at videregive information og materialer til de andre idrætslærere på 6. årgang på sin skole. Skolens klubpædagoger er ligeledes meget velkomne til informationsmødet, der afholdes:

    Onsdag d. 3. marts 2027 kl. 15-16. BEMÆRK at mødet afholdes på Frederiksberg Rådhus lokale 4.054-4.056

    Tilmelding til informationsmødet skal ske via dette link:

    https://frederiksbergskoler.nemtilmeld.dk/895/at-b5025d4t/

    På selve idrætsdagen forventes det, at hver klasse deltager med i alt to idrætslærere/pædagoger, da klassen deles i to hold, der skal følges rundt til forskellige poster. 

    Helt centralt for De SkOLympiske Lege, er fokus på fairplay. Find inspiration til at arbejde med fairplay op til legene nederst på denne side. 

    I de vedhæftede filer nederst på siden, kan I også finde reglerne for de atletik discipliner 6. klasserne skal igennem sidst på idrætsdagen. Herudover kan I finde inspiration til atletik undervisningen. Reglerne for de aktiviteter eleverne skal igennem om formiddagen bliver lagt på siden til vinter, når vi ved, hvilke idrætsforeningerne, der deltager til Legene 2026/2027. 

    For yderligere information kontakt:

    Signe Vestergaard, Pæd. Idrætskonsulent

    sive02@frederiksberg.dk tlf.: 3821 0025 / 2898 0025

    Undervisningsmateriale om fairplay: 

    4258312_dif_skoleol_fairplay_undervisningsmateriale_K2.pdf

    Undervisningsmateriale til løb, spring og kast: 

    Løb, spring og kast mellemtrin