Gå til hovedindhold

Procedure for nye applikationer

Vi arbejder målrettet på at højne IT-sikkerheden og den digitale tryghed på skolerne. Vi har taget skridtet og fjernet de lokale administrationsrettigheder på alle EDU-PC’er i Frederiksberg kommune.

Indhold

    Hvorfor gør vi dette? Med fjernelsen af de lokale administrationsrettigheder sikrer vi, at alle PC’er på skolerne lever op til de samme høje sikkerhedsstandarder. Det betyder, at vi reducerer risikoen for cyberangreb, utilsigtede ændringer i systemindstillinger og installation af ikke-godkendte applikationer/software. Samtidig skaber vi et mere ensartet og stabilt digitalt arbejdsmiljø for både personale og elever.

    Hvad betyder det for dig?

    • Hvis du har behov for at få installeret nye programmer, skal dette ske via Firmaportalen, der gerne skulle være at finde på PC’ens skrivebord. Hvis programmet ikke allerede er godkendt, skal du kontakte din IT-strategiske leder, som kan hjælpe med at få det vurderet og eventuelt tilføjet til Firmaportalen.
    • I skal sammen udfylde en formular, hvor I beskriver hvad applikationen skal bringe af værdi til undervisningen.
    • Herefter sendes formularen til et pædagogisk udvalg i Skoleafdelingen, der drøfter den pædagogiske relevans på vegne af alle skoler med et tværgående blik. De giver eventuelt en tilbagemelding på, om der allerede findes godkendte alternativer.
    • Efterfølgende vurderer Digitalisering og IT applikationen ud fra perspektivet sikkerhed og It-arkitektur.
    • Hvis det er et forholdsvis lokalt behov/ønske, så er det skolen der kommer til at stå som faglig og teknisk ejer af løsningen. Det betyder at man får ansvar for at teste nye versioner fra leverandøren og indberette eventuelle fejl. Dette ejerskab sikrer, at løsningen vedligeholdes og bruges ansvarligt.
    • Hvis applikationen kan godkendes fagligt og teknisk, så kommer applikationen efterfølgende i Firmaportalen til relevante brugere.
    • Man skal nok forvente at processen kan tage op til 5-7 uger fra indsendt ønske, til afklaring og test og til den godkendte applikation ligger i Firmaportalen.

    Proces for nye apps

    Hvornår sker det? Indtil videre har det været et tæt samarbejde mellem skolernes It-supportere og Digitalisering og IT, om de behov og ønsker til applikationer som de er vidnende om, men fra uge 8, 2026 vil procedure blive implementeret.

    Støtte og vejledning Vi ved, at denne ændring kan give anledning til spørgsmål eller behov for support. Derfor står din lokale IT-supporter klar til at hjælpe dig – både med praktiske spørgsmål og med vejledning i brugen af firmaportalen. Men IT-supporterne kan ikke bare installere en ny applikation, der skal man kontakte skolens It-strategiske leder.

    Vi håber på jeres forståelse og opbakning til denne vigtige indsats for at styrke skolernes digitale sikkerhed og arbejdsmiljø.

    Tegneserie om processen 

     

    Her kan du hente formularen til download, som lederen skal sende til nife02@frederiksberg.dk

    Anmodning om ny applikation - formular