Med Skolen i Biografen
Med Skolen i Biografen er Det Danske Filminstituts landsdækkende skolebioordning. Den gør det muligt for skoler, SFO'er og institutioner at bruge den lokale biograf som et aktivt klasselokale med billige biografbilletter og gratis undervisningsmateriale.
Med Skolen I Biografen på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune samarbejder med Skolen i Biografen, Filminstituttet, Center for Undervisningsmidler, filmudlejere og biografer.
I den nuværende samarbejdsaftale er prisen pr. billet for jer som skoler 30 kr.
Undervisningsmateriale
Til alle filmene produceres der gratis, pædagogisk materiale, som gør det nemt at inddrage filmene fagligt i undervisningen.
Repertoire
Udvalget består af skandinaviske og internationale kvalitetsfilm, der ofte udfordrer eleverne med vigtige tematikker og problemstillinger, og som de måske ikke selv ville opsøge.
Praktisk info
Book billetter via hjemmesiden mitcfu.dk/msib fra den 8. juni 2026.
Til samtlige film hører undervisningsmaterialer.
I kan desuden se et udvalg af film fra skolebio-ordningen på Filmcentralen: Skolebio på Filmcentralen