O-løb i ZOO med ungdomsskolen (4. klasse)
O-løb i Zoo er et orienteringsløb, hvor eleverne vil stifte bekendtskab med målestoksforhold, ret vending af kort og signaturforklaring.
Orienteringsløbet foregår i november i Zoo for Frederiksberg folkeskolernes 4. klasser.
Eleverne skal i grupper af 2-3 gå rundt i Zoo og finde de indtegnede poster på kortet. Undervejs vil eleverne blive stillet simple opgaver, som skal løses. Disse samler vi op på i plenum efter løbet sammen.
Forberedelse
Snak med eleverne om målestoksforhold og verdenshjørnerne
Inddel eleverne i grupper af 2-3. Tag hensyn til læseforståelse og evne til at samarbejde.
Husk at medbringe skolens Zookort, og på forhånd udfylde adgangsblanketten.
Praktiske informationer
Forløbet strækker sig over 2,5 time i november. Tid bookes via NemTilmeld. Invitation sendes til skolen når tilmelding åbner.
Man skal medbringe skolens Zoo-kort for at komme ind. Kommer der to klasser fra samme skole på samme dag, opbevarer Administrationen ved Zoo-indgangen gerne kortet til det sene hold. Derudover skal medbringes en udfyldt adgangsbillet, disse har alle skoler.
Lærerne forventes at deltage med at hjælpe de hold der har brug for lidt assistance i samarbejde med os, og til at være med til at løse evt. problemer det kan opstå.
Se på vejrudsigten og forbered eleverne på ordentlig påklædning. Har man spørgsmål er man velkommen til at tage kontakt til:
Frederiksberg ungdomsskole – tlf. 38210530, mail: ungdomsskolen@frederiksberg.dk