Bevægelse i skoledagen
Bevægelseskataloget - introduktion til, hvordan man kan arbejde med bevægelse og variation i skolen.
Her finder du bevægelseskataloget, som er en introduktion til, hvordan man kan arbejde med bevægelse og variation i skolen. Bevægelse understøtter elevernes læring, sundhed og trivsel. Og bevægelse og variation i skoledagen er mangfoldigt! Det kan være aktivitet med høj intensitet og puls eller rolige øvelser med fokus på koncentration eller åndedræt. Det centrale er det didaktiske valg: Hvad vil man som lærer/pædagog gerne opnå med sine elever i den pågældende situation? Under bevægelseskataloget findes en række links med ideer og forslag til, hvordan bevægelse kan indgå i en længere og mere varieret skoledag.
Bevægelse i skoledagen kan fx være:
- Bevægelsesunderstøttende aktiviteter i fagene
- Bevægelse som brainbreaks
- Bevægelse som idræt og motion – i idrætsfaget og fx i foreningssamarbejder eller ungdomsskole samarbejde under åben skole
- Bevægelse i pauser og frikvarterer
- Transport til og fra skole
1. Bevægelsesunderstøttende aktiviteter i fagene
Udover det sundhedsmæssige aspekt ved at røre sig mere i løbet af skoledagen, understøtter inddragelse af krop og sanser også elevernes læring i den fagopdelte undervisning. Eksempler på bevægelse i fagene er:
- At være på jagt efter geometriske forme i skolegård/byen/naturen (udeskole)>
- At hoppe tabeller i matematik>
- At arbejde med dansk i klassen med inddragelse af kroppen (fx vha. bevægelsessvar)
- Spille GPS spillet Find2learn, der kan bringe interaktivitet, bevægelse og læring i spil indenfor alle fag
Dansk skoleidræt har udviklet ”Sæt skolen i bevægelse”, der rummer over 200 øvelsesforslag til en aktiv undervisning i en lang række fag. Øvelserne er godt beskrevet og lige til at printe ud. Vælg blot fag og klassetrin og der kommer en række øvelsesforslag frem. Klik ind på Sæt skolen i bevægelse. Her er det ligeledes muligt at abonnere på ”ugens øvelse”, der sendes ud på mail hver uge.
Leg på streg
Frederiksberg Kommune er "Leg på streg" samarbejdskommune. Det betyder at vi har skabeloner til opstregning af "leg på streg" samt har undervisningsmateriale til alle skoler. Materialerne rekvireres ved at henvende sig til Signe Vestergaard på sive02@frederiksberg.dk i skoleafdelingen. Læs mere her: Leg på streg
Få også inspiration til bevægelse i udskolingen på EMU: EMU - bevægelse i udskolingen
Gode links til ”bevægelsesaktiviteter i fagene”
Aktiv læring - Hjernenæring - PDF Free Download (docplayer.dk)
move&learn på Frederiksbergs skoler
Særligt for udeskole og naturskole
Naturstyrelsen herunder Herstedhøje - inspirerende læring
-
Bevægelse som” Brainbreaks”
Med brain breaks eller power pauser er fokus på korte aktive pauser, som nemt og hurtigt kan give øget koncentration og energi i løbet af skoledagen. Udover fornyet energi kan man også arbejde med at styrke klassens sociale miljø, børnenes motorik eller velvære ved hjælp af brain breaks. Et eksempel på en brain break som både kan give fornyet energi og som kræver samarbejde mellem eleverne er "Tæl sammen til 10":
1. Gå sammen i grupper af ca. 12.
2. Én tilfældig i gruppen starter med at sige 1. Herefter kan hvem som helst og når som helst sige 2 osv. indtil man når til 10.
3. MEN: Hvis to elever siger det samme nummer samtidig, starter gruppen forfra.
Læg mærke til hvordan strategier og gruppedynamikken udvikler sig!
Øvelsen er hentet fra hjemmesiden "Trivsel og bevægelse i skolen": Microsoft Word - Tæl til 10.docx (xn--trivselogbevgelse-2rb.dk)
Funskills - særligt til udskolingen
Funskills kan bruges på alle klassetrin, men er målrettet udskolingen. Det er brainbreaks som er sjove og udfordrende bevægelsesmæssigt og som samtidig udfordrer kognitivt! Der er lavet 60 videoer ialt, tolv forskellige øvelser med fem progressioner indenfor hver øvelse, se mere her: Funskills - Dansk Skoleidræt
Motorikhjulet – særligt til indskolingen
Motorikhjulet er udviklet af PPR og skoleafdelingen og er en række øvelser, der kan bruges i klassen i indskolingen og som understøtter elevernes motoriske udvikling ved hjælp af 6 områder. De 6 områder er: Balance, koordination, muskelstyrke, vestibulærsansen (snurre og dreje), samarbejde samt krop & hoved. Motorikhjulet er vedhæftet som fil nederst på denne side.
Bevægelse ved hjælp af apps og digitale platforme
Der findes et væld af inspirerende klip på youtube om bevægelse, der kan bruges i klasselokalet, fx enkle små danse som klassen kan lave sammen, mens det afspilles på smartboard.
Gode links til ”Brainbreaks”:
Links mm. til at arbejde med brain breaks/power pauser:
Brain breaks | (xn--trivselogbevgelse-2rb.dk)
ssib_bevægelsespauser_low.pdf (skoleidraet.dk)
NowWeMove 50 filmklip med styrkeøvelser på lidt plads
Brain breaks - Dansk Skoleidræt
Brain breaks kan styrke elevernes læring | emu danmarks læringsportal
fitBoost-Activity | Sanford Fit (sanfordhealth.org)
-
Bevægelse som idræt og motion
Med idræt og motionsaktiviteter forstås aktiviteter, som udover at kunne afvikles i idrætsundervisningen også kan foregå i den understøttende undervisning.
Aktiviteterne kan fx være:
- Idrætsaktiviteter på og omkring skolen
- Løb, spring, kast
- Leg
- Fitness
- Yoga
- Boldbasis/boldspil
- Gymnastik
- Street aktiviteter
- Motorikforløb
Idræts- og motionsaktiviteterne kan organiseres i samarbejde med de lokale idrætsforeninger eller Ungdomsskolen, ligesom der er mulighed for, at låne idrætsgrej på Ungdomsskolen, fx frisbeegolf til at lave udendørs idrætsaktivitet, se mere her: GREJBANK - Frederiksberg Ungdomsskole (frbung.dk)
Tilpasset idræt og bevægelse i skolen til elever med handicap
Har I på Jeres skole brug for konkret inspiration, vejledning eller uddannelse i forhold til at inkludere elever med handicap i idrætsundervisningen og til prøven, så er der hjælp at hente fra Videnscenter om Handicap: Handivid.dk - Aktiviteter for alle
Videnscenteret udgav desuden i 2019 bogen "Alle til idræt", der rummer en lang række inkluderende læringsaktiviteter i faget idræt. Bogen kan downloades gratis her: Alle til idræt
Gode links til idræt og motionssider:
Dansk Idræts Forbund - med links til alle forbund fra rugby til klatring
Danmarks Gymnastik og Idrætsforeninger>
Parkour.pdf (xn--trivselogbevgelse-2rb.dk)
Att… GO! undervisningsforløb | Dansk Forening for Rosport (roning.dk)
-
Bevægelse i pauser og frikvarterer
Et miljø der både ude og inde lægger op til leg og bevægelse kan være med til at understøtte 45 min. daglig idræt, motion og bevægelse. Et eksempel på hvordan man med få midler kan skabe flere aktivitetsmuligheder i skolegården og skabe rammer til leg og læring, er projektet ”Leg på streg”. Frederiksberg Kommune er "Leg på streg" samarbejdskommune, og det betyder at skoleafdelingen har skabeloner til optegning samt undervisningsmateriale med en lang række af aktive øvelser indenfor både sprog- og naturfag, lige til at gå til. Kontakt skoleafdelingen på sive02@frederiksberg.dk, for aftale om lån mv.
Andre bevægelsesunderstøttende aktiviteter kan være at sætte fokus på frikvartererne, fx med:
- Legepatrulje: Legepatruljekursus - Dansk Skoleidræt (skoleidraet.dk)
- Gameboosters: GameBoosters - Dansk Skoleidræt (skoleidraet.dk)
- Ugens bevægelsesopgave fx sjipning: ugens konkurrence - synliggøre månedens konkurrence
- Etablere skur/beholdere hvor der kan opbevares legerekvisitter, trivselskasse og læringsrekvisitter
På landsplan er der desuden gode erfaringer med at oprette egentlige ”Bevægelseskorps” på de enkelte skoler bestående af lærere, SFO og klubpædagoger samt elever, der uddannes til opgaven. Bevægelseskorpsets opgave: At skabe synlige rammer for hvordan der kan arbejdes med bevægelse i fagene i indskoling, mellemtrin og i udskoling, fx ved:
- At inspirere til bevægelse ved fx, at udarbejde og synliggøre ”ugens bevægelsesopgaver” via øvelsesbeskrivelser eller tags (fx barcodes)/ via mail til kollegaer.
- At indkøbe materialer til skolegården, der kan bruges til udendørs bevægelse/bevægelse i klassen og fælles arealer.
- At arbejde for at etablere fysiske rammer på den enkelte skole, der kan inspirere til bevægelse (fx visibel learning).
- Indgå i et kommunalt netværk med repræsentanter fra andre skoler i forhold til at udvikle/inspirere/samarbejde.
Link med mm:
ARD2010_inspirationshaefte_3-5kl_samlet2.pdf (vicekosmos.dk)
Grundskole - Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum.dk)
-
Transport til og fra skole
Inspiration til ”kroppen som transportmiddel”: